fbpx
toilnmoil-logo-blk

Bentax’ grønne initiativer

Som vi nævnte i vores forrige blogindlæg – Er idébogen tom? – vil vi i løbet af de næste par måneder se nærmere på virksomheder, som inspirerer os med grønne bæredygtige tiltag. Den første virksomhed, som vi har besøgt, er Bentax i Svenstrup. Vi synes, at virksomheden har taget nogle afgørende skridt, som set fra et større perspektiv måske kan give andre blod på tanden. For det handler om at dele den viden, vi har, og arbejde sammen på tværs af kulturer, brancher og forventninger.

READ
MORE

TO THE POST

Bentax’ grønne initiativer

Bentax leverer professionelle kaffeløsninger til bl.a. caféer, restauranter og virksomheder, og er super interessant med tanke på bæredygtighed og grønne tiltag. For hvordan kombinerer man lige kaffe og bæredygtighed? Og hvordan kan en kaffevirksomhed være med til at bane vejen mod en grønnere fremtid?

 

Kafferistere, emballage og minitests

I Svenstrup i Nordjylland ligger Bentax, som indenfor de senere år har udvidet forretningen betragteligt, men som stadig finder tid og overskud til at fokusere på klima og bæredygtige tiltag. Indenfor dominerer deres digitale kaffemaskiner, en god stemning og selvfølgelig kaffeduften – der er tænkt over udtrykket ned til mindste detalje.

Jeg mødes med deres ristemester Daniel. Han har været i branchen i mange år, og hans passion for kaffe og selve udviklingen i branchen mærkes tydeligt. Vi starter med at besøge virksomhedens hjerte – kafferisteren, hvor alle kaffebønner løber igennem, inden de sendes ud i verden. Daniel fortæller, at den nye rister er et grønnere valg. Der anvendes bl.a. en form for cyklonteknologi, hvor al overskydende varm luft genbruges til at riste ny kaffe med. Investeringen i den nye kafferister har været stor for den nordjyske virksomhed, men det giver mening at genbruge den varme luft. Det ses bl.a. på CO2-udslippet men også på bundlinjen.

Daniel og hans kollegaer har længe overvejet, hvad de kunne gøre af tiltag for en mere bæredygtig bundlinje. Udover kafferisteren har de også udskiftet emballagen til en mere bæredygtig variant, som stadig beskytter kaffen optimalt. Det er nu muligt at smide kaffeposen i plastikaffald, da der ikke er aluminimumbelægning indeni som ved de gamle kaffeposer. Ved at kigge på både store og små led i værdikæden har Bentax formået at skabe grønne resultater.

Daniel fortæller også, at de ved brug af små kaffetests sparer virksomheden for 3-4 test i den store rister. Det har blot krævet, at Daniel selv har opsat et lille testkit, som står på hans kontor. På bundlinjen betyder det, at virksomheden undlader at bruge 30 – 40 kg. kaffe på test flere gange årligt.

Restprodukter og innovative løsninger

Mens vi beundrer risteren, kommer vi nærmere ind på restaffald og uudnyttede ressourcer i kaffeindustrien. Jeg kan se, at der står spændende restprodukter tilbage fra selve ristningen, men kan det anvendes til noget brugbart? Daniel fortæller, at han bl.a. har brygget øl på kafferesterne, og øllen har da også fået fine ord med på vejen. De har også bagt brød til smagsprøver i kantinen, men da kafferesterne er organisk affald, skal det testes og oprenses, før det må indgå i fødevarer. Der er altså stadig vej endnu, før Bentax kan bruge al deres restaffald og gøre ristningen af kaffe mere cirkulær.

 

Salg af overskydende kaffesække

Bentax får deres kaffe fra bl.a. Guatemala og Brasilien, og kaffen transporteres i smukke sække, som desværre ikke rigtig anvendes til noget brugbart, når de grønne bønner er hældt i risteren. At sende sækkene tilbage er også forholdsvist dyrt, så det har været svært at gennemskue, hvordan man kunne undgå at smide sækkene ud. Hos Bentax er de kommet frem til en fin løsning, hvor de sælger de gamle kaffesække til gode priser på deres webshop. En virksomheds affald kan sagtens være en andens guld. Pengene fra salget går ubeskåret til lokalområdet ved en fast leverandør i Guatemala, som bruger pengene på farmens børn og små glæder til de ansatte. Du kan læse mere om projektet samt købe sækkene lige her.

Højbede og kaffegrums

Virksomheden har naturligvis mange kaffedrikkere under samme tag, og de har dermed også meget kaffegrums, som de normalt smider væk. Men Bentax har taget skridtet videre og forsøgt at udnytte deres restaffald. I nyanlagte højbede dyrkes grøntsager til kantinen, og der gødes med kaffegrums og kompostaffald, som indsamles i huset af kantinebestyreren. Kantinebestyreren fortæller også, at al overskydende grønt gives til en medarbejder, som holder høns – medarbejderen kvitterer med frisklagte æg til kantinen og kollegaerne.

Hos Bentax i Svenstrup er mulighederne opstået ved at dele viden, erfaring og gode idéer. Det virker til, at alle sigter efter samme mål – at give virksomheden vokseværk med omtanke for miljø og mennesker.

 

//Ida

footer-tm-logo
cotton-icon

100% organic cotton - a pure product made from natural seeds without use of pesticides or other harmful chemicals.

hypoalliergenic-icon

Hypoallergenic - organic cotton is naturally hypoallergenic resilient and gentle on the skin.