fbpx
toilnmoil-logo-blk

En cirkulær forretningsmodel fra 70’erne

Hos den familieejede virksomhed Aage Vestergaard Larsen A/S har man genanvendt plastik siden 1972. Og selvom tiderne skifter, er kerneforretningen i Mariager stadig den samme – at genanvende plastik i høj kvalitet.

Plastikproducenter har i nyere tid fået mange slag over nakken både i Danmark og udenfor landets grænser. Jeg tænker da også, at du måske undrer dig over, hvorfor vi pludselig hiver en plastikproducent ind i rækken af gode eksempler på virksomheder, der gør noget godt for vores planet. Men der er faktisk en helt reel grund, og den kan du måske gennemskue nu eller i løbet af indlægget.

READ
MORE

TO THE POST

En cirkulær forretningsmodel fra 70’erne

Vi er sat i verden for at gøre en forskel 

Som virksomhedsejer kan skiftet fra almindelige materialer til genanvendte være uoverskueligt. Der er mange processer, som skal gå op i en højere enhed. Det erkender Gitte Larsen fra Aage Vestergaard Larsen A/S også. “Det er den indledende øvelse, som er hårdest” siger hun og tænker tilbage på deres egen rejse. For Aage Vestergaard Larsen A/S er ønsket om at gøre en forskel dét holdepunkt, de kontinuerligt vender tilbage til, når der opstår udfordringer. Og de tror på, at en virksomhed virkelig skal have et mål om at gøre en forskel for at kunne handle på den grønne omstilling.

Hvad skal man have for øje i opstartsfasen mod en grønnere profil? 

Der er ikke en simpel måde at gribe den grønne omstilling an på, men ved at have fokus på nogle forskellige punkter, kan man komme godt fra start. Gitte har følgende råd til alle virksomheder, som gerne vil arbejde med bæredygtighed:

  1. Ønsket om at gøre en forskel
  2. Adfærd
  3. Vilje
  4. Forarbejde & research
  5. Kvalitet
  6. Partnerskaber

Man kender det måske også fra privaten? Det er lettere at få gjort de ting, man virkelig har lyst til og brænder for. Det samme gælder i denne sammenhæng – man skal have et ønske om at gøre en forskel, og så er det knap så relevant, hvor stor ændringen egentlig er. For bæredygtighed og grønne tanker bider sig fast både personligt og i virksomhedskulturen. Og så er adfærdsændringen påbegyndt.

Der er stor forskel på, hvad folk siger, og hvad de gør.” 

Der skal en god portion vilje til for at ændre adfærd og måske endda være frontløber på nogle grønne tiltag. Og så kræver det research- og forarbejde – for det er ikke bare ligetil at træffe de “rigtige” bæredygtige valg i en verden, der konstant ændrer karakter. Eftersom flere og flere virksomheder udvikler grønne tiltag, er der stadig ikke mange løsninger, som er helt igennem grønne. Fremgangsmåden må derfor være; vælg den løsning, der passer jeres virksomhed bedst OG acceptér, at løsningen måske ikke er 100% bæredygtig lige nu. For det skal nok komme med efterspørgslen.

Aage Vestergaard Larsen A/S har gennem årene hjulpet hundredvis af virksomheder med deres affald. Overskydende ressourcer som ellers skulle brændes. I virksomheden kværnes og vaskes plastikken og smeltes om til små piller, som kan støbes til nye produkter. Et cirkulært koncept som har fungeret siden 70’erne.

Del ud af dine erfaringer

Hos Aage Vestergaard Larsen A/S betyder videndeling en hel del. De er ikke bange for at lære fra sig og give gode råd om plastik. For plastik er ikke bare plastik – der er mange varianter og kvaliteter, som betyder meget for slutproduktets holdbarhed. Blandt andet har Aage Vestergaard Larsen A/S udviklet akademier, hvor de deler ud af deres erfaringer. Og det må også være et råd til alle jer, der gerne vil den grønne omstilling; del jeres viden med andre, og lyt, når I får gode råd tilbage. På den måde bliver vi alle klogere på, hvordan vi skal håndtere de forandringer, vi står overfor.

footer-tm-logo
cotton-icon

100% organic cotton - a pure product made from natural seeds without use of pesticides or other harmful chemicals.

hypoalliergenic-icon

Hypoallergenic - organic cotton is naturally hypoallergenic resilient and gentle on the skin.